23948sdkhjf

Martin Brygmann ny frontfigur for Synoptik

Martin Brygmann vil de næste to år være den bærende figur i Synoptiks markedsføring på tværs af alle kanaler - og vil samtidig få en aktiv rolle i den kreative udvikling af kampagneaktiviteterne.
Med undtagelse af en enkelt optræden i en østrigsk tv-reklame for godt tyve år siden, har skuespilleren, sangeren og komponisten Martin Brygmann hidtil valgt ikke at optræde i kommercielle sammenhænge. Det bliver der lavet om på i disse dage, hvor Synoptiks nyeste kampagne går i luften - med Brygmann i hovedrollen.

Multikunstneren skal de næste to år være ankerfigur i Synoptiks markedsføringsunivers - blandt andet i form af tv-reklamer og ikke mindst aktiviteter på de sociale medier. Og han vil selv få en aktiv rolle i at udvikle ideer og koncepter i samarbejde med Synoptiks reklamebureau Hjaltelin Stahl.

- Med Martin Brygmann får vi mere end blot et ansigt i reklamefilm. Vi kan se, at der er et stort sammenfald mellem Martins og Synoptiks værdier og profil. Hans kreative hjerne og hans ekstremt professionelle tilgang til sit fag har givet ham en stor og bred appel. Derfor er det naturligt, at han også vil få en stor, aktiv rolle i at tilføre et nyt, kreativt blik på de aktiviteter, han selv skal være bærende for", fortæller Thomas Koefoed, som er marketingdirektør i Synoptik A/S.

- Det er i mine øjne lidt af et scoop, at vi har kunne få Martin med i et langsigtet samarbejde Det er et samarbejde, hvor der er højt til loftet, og hvor vi alle brænder for at gøre en synlig forskel.

Er selv en glad og tilfreds kunde
Martin Brygmann bruger selv kontaktlinser og briller og er på den baggrund mangeårig - og tilfreds - kunde hos Synoptik. Og dét spillede en væsentlig rolle i overvejelserne ved at indgå samarbejdet, fortæller Martin Brygmann selv:

- Jeg har faktisk været kunde hos Synoptik siden 1980, hvor jeg fik mine allerførste kontaktlinser. Og siden da har jeg altid følt mig godt behandlet. Så jeg tænkte, at hvis jeg skal lave reklame, så kan jeg lige så godt vælge dem - når jeg nu er sådan en glad kunde. Det bliver rigtig sjovt, og det synes jeg allerede man kan se i den første film, vi har lavet, siger Martin Brygmann.

Fakta om Martin Brygmann:

- Skuespiller, komponist, sanger og komiker

- Født i 1963

- Skuespildebut i filmen Søren Faulis "De Skrigende Halse"

- Bærende del af komediegrupperne Det Brune Punktum og Lex og Klatten

- Har skrevet og komponeret hits som fx "Vent på mig", "En kort en lang" og "Jesus og Josefine" og lige nu aktuel med albummet "Bates Delight".
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127